Fastighetsutvecklare söker finansiering av radhusprojekt i Ørslev, Danmark
---
Detta är ett projekt i Danmark, således är projektinformationen på danska. Om det är något som du undrar över gällande projektet är du välkommen att kontakta vår helpdesk på helpdesk@kameo.se eller 010-483 58 80
---
9,5 % årsrente | Risikoklasse B
Virksomheden ønsker at låne samlet 35.500.000 DKK af Kameos långivere til et igangværende rækkehusprojekt i Ørslev på Sydsjælland. Projektet er inddelt i to etaper, og dette lån på 2.500.000 DKK er første tranche til etape 2. Der er underskrevet lejekontrakter for alle boliger i etape 1 med indflytning 1. august. Det samlede lån til etape 1 på 19.500.000 DKK planlægges at blive refinansieret i løbet af august.
Etape 2 består af 20 boliger der forventes at stå indflytningsklar i marts 2024. Låntager har oplevet stor interesse for boligerne og forventer at indgå de første lejekontrakter i august. Konceptet for etape 2 er samme som etape 1, hvor der opføres rækkehuse i form af 3- og 4-værelses udlejningsboliger á hhv. 67 og 86 kvm.
Låntager har tidligere opført og udlejet tilsvarende boligprojekter i Nykøbing Sjælland (med finansiering fra Kameo) og Faxe. Koncernen har i det hele taget bygget sin forretning op omkring prisvenlige lejeboliger i provinsen hvor der er plads til både børnefamilier, unge og seniorer.
Der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i projektejendommen samt begrænset personlig kaution. Lånet planlægges tilbagebetalt etapevist når boligerne er udlejet og refinansieres med realkredit.
Se tidligere trancher i samme lån:
Tranche 1.1 – lån 4084
Tranche 1.2 – lån 4175
Tranche 1.3 – lån 4197
Tranche 1.4 – lån 4236
Tranche 1.5 – lån 4248
Tranche 1.6 – lån 4260
Tranche 1.7 – lån 4289
Projektets styrker
- Pant i ejendom og begrænset personlig kaution
- Stor interesse for lejeboligerne i projektet
- Tilbagevendende låntager der med succes har gennemført flere tilsvarende projekter
Dette lån åbner for investering tirsdag d. 27. juni kl. 14
Loan information
Låneinformation
Lånebeløb (DKK) | 2.500.000 DKK |
---|---|
Låntager | Ørslevhuse ApS |
Anledning til lånet | Opførelse af rækkehuse |
Løbetid* | 3-12 mdr. |
Risikoklasse | B |
Sikkerhed | Pant i ejendom + begrænset personlig kaution |
Totalt lån i forhold til forventet salgspris (LTV)** | Ca. 55-60% |
Årsrente | 9,5% |
Tegningsperiode*** | 27-06-2023 – 03-07-2023 |
Låntype/amortisering | Fuld indfrielse på slutdatoen (etapevis) |
Rentebetaling | Månedsvis |
*I henhold til generelle vilkår kan låntageren tilbagebetale lånet tidligst efter tre (3) måneder efter tegningsperioden er afsluttet.
** Se detaljeret beskrivelse under investeringsvilkår nedenfor.
*** Tegningsperioden (auktionsperioden) kan afsluttes før tid hvis lånet er fuldtegnet, og alle indbetalinger er modtaget. Låntager kan imidlertid også vælge at forlænge tegningsperioden hvis lånet endnu ikke er fuldtegnet.
Investeringsvilkår
Investeringen foregår gennem et lån til Ørslevhuse ApS (CVR-nr. 43457446) og har følgende vilkår:
- Lånet udbetales 2-5 arbejdsdage efter låneauktionen afsluttes.
- Årsrenten er 9,5 %, svarende til 0,79 % per måned.
- Låntager har ret til at tilbagebetale hele lånet efter 3 måneder.
- Rente og slutdato tilpasses tranche 1 i samme lån.
Belåningsgraden (LTV) for projektet forventes at være ca. 55-60 %. Beregningen af LTV bygger på forventet samlet byggefinansiering set i forhold til forventet salgspris når projektet står færdigt.
Denne tranche er den første af seks planlagte trancher i etape 2. Der er tidligere rejst og udbetalt syv trancher til etape 1 på i alt 19.500.000 DKK af den samlede låneramme på 35.500.000 DKK.
Alle långivere har samme prioritet i sikkerheden, uanset tranche, men bemærk etape 1 planlægges at refinansieres før etape 2. Læs mere under ”Sikkerhedsstillelse”.
Tabellen nedenfor er et eksempel på hvordan tranchestrukturen kan se ud, men den endelige struktur kan afvige fra denne.
Tranche | Lånebeløb (DKK) | Status | Sikkerhed |
---|---|---|---|
1.1-1.7 | 19.500.000 | Udbetalt | Pant i ejendom + kaution |
2.1 | 2.500.000 | Pågår | Pant i ejendom + kaution |
2.2 | 2.500.000 | Kommende | Pant i ejendom + kaution |
2.3 | 2.000.000 | Kommende | Pant i ejendom + kaution |
2.4 | 3.000.000 | Kommende | Pant i ejendom + kaution |
2.5 | 3.000.000 | Kommende | Pant i ejendom + kaution |
2.6 | 3.000.000 | Kommende | Pant i ejendom + kaution |
Totalt | 35.500.000 |
Sikkerhedsstillelse
Som sikkerhed for lånet på samlet 35.500.000 DKK vil Kameos långivere i første omgang have 1. prioritetspant for hele lånebeløbet i projektejendommen i Ørslev samt en begrænset personlig kaution. Etape 1 planlægges at blive indfriet med Realkredit i august. Efterfølgende vil Kameos resterende långivere i projektet (etape 2) have 2. prioritetspant for hele det udestående lånebeløb, efterstillet Realkreditlån på 26.000.000 DKK.
Alle trancher vil have samme prioritet i sikkerhederne.
Pantsætter | Ørslevhuse ApS (CVR-nr. 43457446) |
---|---|
Långiveragent* | Kameo ApS |
Sikkerhedsobjekt ** | Pant i ejendom: matr. 17bq***, Ørslev By, Ørslev, Vordingborg Kommune, beliggende Lerbjergvej 31, 4760 Vordingborg |
Prioritet | 1. prioritet**** |
Selvskyldnerkaution | Oliver Alexander Brennecke Grundahl begrænset til 3.000.000 DKK |
Sikkerheden i trancherne | Alle långivere har samme sikkerhed |
*Långiveragent har sikkerhedsobjektet som hverv for samtlige långivere.
**Når de sikkerhedsstilledende forpligtelser er blevet opfyldt, skal långiveragent slippe objektet/erne.
***Matriklen er opdelt siden udbetaling af første tranche i lånet, så hver bolig har eget matr.nr. Dette ændrer ikke på at Kameos långivere har pant i det samlede projekt.
****Långiverne i etape 2 rykker til 2. prioritet i forbindelse med indfrielse af etape 1, efterstillet lån til Realkredit på 26.000.000 DKK
Projektet
Rækkehusprojektet i Ørslev, nord for Vordingborg, skal bestå af i alt 46 boliger fordelt på to etaper, efter samme model som koncernens tidligere projekt i Nykøbing Sjælland (se www.nykobinghuse.dk). Koncernen har sidste år også opført et tilsvarende projekt i Faxe bestående af 38 fuldt udlejede boliger (se www.faxehuse.dk).
Boligerne opføres som sit eget rækkehuskvarter med 3- og 4-værelsesboliger á 67 og 86 kvm, i længer/blokke med 4-6 boliger i hver. Huslejen for de to boligtyper er hhv. ca. 7500 kr. og 9600 kr. Boligerne i etape 1 er fuldt udlejet og lejerne flytter ind pr. 1. august 2023. Lånetrancherne til etape 1 på i alt 19.500.000 planlægges at refinansieres med realkredit i forlængelse af indflytningen, og låntager har modtaget tilsvarende tilsagn på refinansiering af etape 2 når denne er færdigopført og udlejet.
Låntager har oplevet stor interesse for etape 2 og planlægger at indgå de første lejekontrakter for denne etape efter sommerferien.
Læs mere om projektet på orslevhuse.dk.
Arbejdet på grunden blev startet op i efteråret 2022. I første omgang blev boligerne i etape 1 opført fordelt på 5 blokke, senere – i løbet af foråret 2023 – blev opførelsen af 20 boliger i etape 2 igangsæt. Boligerne i etape 2 forventes at være indflytningsklar omkring marts 2024.
Seneste status fra låntager, juni 2023:
Opførelsen af etape 2 er godt i gang. Der er udført delvis kloak og opbygget sandpuder. I løbet af de kommende uger vil der blive støbt fundamenter og dæk.
Området
Projektet er beliggende i Ørslev, en mindre by med ca. 2000 indbyggere, 5 km nord for centrum af Vordingborg der beskrives som et godt sted for børnefamilier. Vordingborg er med sine 12.000 indbyggere og flere boligområder uden for bygrænsen en af de større byer på Sydsjælland. Byen er en tidligere kongeby med flere historiske bygninger, to lystbådehavne, et aktivt handelsliv og mange kulturelle tilbud.
Via den nærliggende motorvej kan man nå København på ca. 1 time og 15 min – eller Rødbyhavn med færgeforbindelse til Tyskland på ca. 45 min.
Virksomheden
Ørslevhuse ApS er et 100% ejet datterselskab af Alle Byers Boligselskab ApS. Virksomheden er stiftet som et SPV med det formål at opføre boligprojektet og derefter stå for udlejning.
Ørslevhuse er det tredje projekt ejet af Alle Byers Boligselskab, en virksomhed der er stiftet i sidste halvdel af 2020 af Oliver Grundahl. Oliver har arbejdet som arkitekt i over 20 år hvor han har gennemført mange forskellige projekter – alt fra luksusbutikker i Københavns lufthavne til botilbud for multihandicappede i Fredensborg.
Virksomhedens første projekt i Nykøbing Sj. blev afsluttet i sommeren 2022, og det andet projekt i Faxe blev afsluttet omkring årsskiftet. Det er planen at Alle Byers Boligselskab vil opføre lignende rækkehusprojekter andre steder i landet, primært i provinsen, som de selv vil eje, drive og udleje. En del af filosofien bag boligselskabet er at bygge lejeboliger som er tilgængelige for de fleste, derfor vil huslejen for boligerne typisk ligge på et niveau som de fleste familier har råd til.
Læs mere om Alle Byers Boligselskab her.
Finansiel information
Ørslevhuse ApS er stiftet i August 2022 og har derfor endnu ikke regnskabstal.
Vedhæftet som bilag findes offentlige regnskaber for moderselskabet, Alle byers boligselskab ApS og holding selskabet Ivan Grundahl Holding ApS.
Potentielle risici
At investere gennem Kameo indebærer altid en risiko og kan medføre tab. Historisk afkast på platformen er ingen garanti for fremtidigt afkast. Du bør være bevidst om risikoen og selv lave en grundig vurdering af lånet og projektet, før du investerer. Selvom låntageren har leveret gode resultater, er dette ingen garanti for at de gentages i fremtiden.
Driftsindtægterne til låntageren kan variere i perioden før lånet forfalder og reducere virksomhedens likviditet. Fx kan konkurrencebilledet i sektoren forandre sig og påvirke låntagerens driftsresultat. Dette kan påvirke virksomhedens evne til at tilbagebetale lånet.
Bemærk at i det tilfælde låntageren ikke kan tilbagebetale lånet, vil Kameo agere som långiveragent på vegne af långiverne og forsøge at indkræve udestående lån og renter i dialog med låntageren. Såfremt der ikke sker fremskridt, vil Kameo indlede en proces for tvangssalg af sikkerhederne.
Bilag
Den här sidan har uppdaterats med en ny struktur. Klicka på knappen för att se innehållet i det tidigare formatet.