Fastighetsutvecklare söker lån till ombyggnations- och hyresprojekt centralt i Kalundborg
---
Detta är ett projekt i Danmark, således är projektinformationen på danska. Om det är något som du undrar över gällande projektet är du välkommen att kontakta vår helpdesk på helpdesk@kameo.se eller 010-483 58 80
---
8 % årsrente | Risikoklasse B
Virksomheden ønsker at låne i alt 6.350.000 DKK af Kameos långivere til et projekt i Kalundborg. Denne tranche på 4.350.000 DKK er den første af to.
Lånet skal anvendes dels til indfrielse af eksisterende lån i ejendommen, dels til renovering og ombygning af fire eksisterende lejligheder, samt opdeling af erhvervslokaler i stueetagen til to nye erhvervslejemål. Derudover undersøger virksomheden muligheden for at bygge en ekstra etage ovenpå ejendommen med yderligere fire boliger – anden og sidste tranche af lånet vil derfor afhænge af om der kan bevilges byggetilladelse til dette. Projektet består dermed af i alt 4-8 boliger samt to erhvervsenheder som efter planen skal lejes ud løbende når de står færdige.
Der stilles sikkerhed for lånet i form af 1. prioritets pant i projektejendommen samt begrænset personlig kaution fra ejerkredsen. Lånet udbetales desuden i mindre rater der følger omkostningsudviklingen og værditilførslen i projektet.
Låntagers ejer har tidligere optaget og tilbagebetalt et lån via Kameo i forbindelse med et andet ombygningsprojekt i Kalundborg (se lån 3623). Derudover har låntager netop optaget et lån via Kameo til et andet lignende projekt (se lån 3948)
Projektets styrker
- Pant i ejendom
- Kaution fra ejerkreds
- Beliggenhed centralt i Kalundborg
- Tilbagevendende låntager
Dette lån åbner for investering mandag d. 9. maj kl. 14.00
Loan information
Låneinformation
Lånebeløb (DKK) | 4.350.000 DKK |
---|---|
Låntager | Ejendomsselskabet Klb ApS |
Anledning til lånet | Ombygning af eksisterende ejendom til nye lejemål |
Løbetid* | 3-18 mdr. |
Risikoklasse | B |
Sikkerhed | Pant i ejendom + personlig kaution |
Totalt lån i forhold til forventet salgspris (LTV)** | ca. 52 % |
Årsrente | 8 % |
Tegningsperiode*** | 09-05-2022 – 17-05-2022 |
Låntype/amortisering | Fuld tilbagebetaling på slutdatoen |
Rentebetaling | Månedsvis |
* I henhold til generelle vilkår kan låntageren tilbagebetale lånet tidligst efter tre (3) måneder efter tegningsperioden er afsluttet.
** Belåningsgraden, LTV, i forhold til forventet værdi af den færdige ejendom når alle lånetrancher er udbetalt, er ca. 52%.
*** Tegningsperioden (auktionsperioden) kan afsluttes før tid hvis lånet er fuldtegnet, og alle indbetalinger er modtaget. Låntager kan imidlertid også vælge at forlænge tegningsperioden hvis lånet endnu ikke er fuldtegnet.
Investeringsvilkår
Investeringen foregår gennem et lån til Ejendomsselskabet Klb ApS (CVR-nr. 42558168) og har følgende vilkår:
- Lånet udbetales 2-5 arbejdsdage efter låneauktionen afsluttes.
- Årsrenten er 8 %, svarende til 0,75 % per måned.
- Låntager har ret til at tilbagebetale hele lånet efter 3 måneder.
Beregningen af LTV bygger på Kameo-lånet på 6.350.000 DKK set i forhold til den forventede salgspris for ejendommen efter renoveringen og tilbygningen er gennemført.
Denne tranche er den første af to i et samlet lån på 6.350.000 DKK
Alle långivere har samme prioritet i sikkerheden, uanset tranche.
Tabellen nedenfor er et eksempel på hvordan tranchestrukturen kan se ud, men den endelige struktur kan afvige fra denne.
Tranche | Lånebeløb (DKK) | Status | Sikkerhed |
---|---|---|---|
1 | 4.350.000 DKK | Pågår | Pant i ejendom + personlig kaution |
2 | 2.000.000 DKK | Kommende (afhænger af byggetilladelse) | Pant i ejendom + personlig kaution |
Totalt | 6.350.000 DKK |
Sikkerhedsstillelse
Som sikkerhed for lånet på samlet 6.350.000 DKK vil Kameos långivere have 1. prioritets pant i projektejendommen for hele lånebeløbet. Derudover stilles der personlig kaution fra ejerkredsen, begrænset til 1.000.000 DKK på tværs af dette og et eksisterende lån til et anden af virksomhedens ejendomsprojekter på 3.500.000 DKK (se lån 3948).
Pantsætter | Ejendomsselskabet Klb ApS (CVR-nr. 42558168) |
---|---|
Långiveragent* | Kameo ApS |
Sikkerhedsobjekt ** | Pant i ejendom: Matr. 145b, Kalundborg Bygrunde, Kalundborg Kommune, beliggende Kordilgade 10B, 4400 Kalundborg |
Prioritet | 1. prioritet |
Selvskyldnerkaution | Begrænset til 1.000.000 DKK, stillet af Michael Steinicke Pedersen, Stig Roer Andersen & Skipper Hansen Bemærk at kautionen gælder på tværs af dette lån og lån 3948 til et andet af virksomhedens ejendomsprojekter (på tilsvarende vilkår). |
*Långiveragent har sikkerhedsobjektet som hverv for samtlige långivere.
**Når de sikkerhedsstilledende forpligtelser er blevet opfyldt, skal långiveragent slippe objektet/erne.
Projektet
Virksomheden har købt en ejendom bestående af fem boligenheder på 1.sal og 1 erhvervsenhed i stueetagen, centralt i Kalundborg. De fem boliger skal ombygges til fire ny lejelejligheder og erhvervsenheden opdeles i to udlejningsenheder (fortsat til erhverv). Virksomheden søger desuden byggetilladelse til at bygge endnu en etage på ejendommen med yderligere fire lejelejligheder. Hvis virksomheden opnår byggetilladelse for tilbygningen af 2. sal vil denne del af projektet finansieres med tranche 2 af lånet.
Den samlede byggetid for renoveringen forventes at være 7-8 måneder. Hvis byggetilladelse giver mulighed for tilbygning, forlænges ombygningsperioden. Låntager forventer at refinansiere lånet med realkredit når ejendommen er færdig og udlejet. Virksomheden oplyser at der primo maj 2022 er fundet lejere til alle nye lejemål, og de endelige lejekontrakter er ved at blive udarbejdet.
Entreprenøren på projektet har samme ejer som det ene af moderselskaberne bag låntager. Se mere under ”Virksomheden” nedenfor.
Ca. 20 % af projektsummen finansieres med egenkapital der indskydes af to omgange (i forbindelse med hver af lånets trancher).
Området
Projektejendommen er beliggende i centrum af Kalundborg, tæt på både gågade, station og havn. Fra Kalundborg tager det ca. 1 time og 20 min at nå København i bil og ca. 1 time og 30 min. med direkte tog.
Kalundborg er med ca. 16.000 indbyggere hovedbyen i kommunen af samme navn. Her findes et aktivt butiksliv og et stort udbud af fritids- og kulturaktiviteter. Byen ligger ud til fjorden med strand og skov indenfor gå- og cykelafstand. Uddannelsesmuligheder og en stærk medicinalindustri har desuden været med til at skabe vækst og arbejdspladser i området.
Virksomheden
Ejendomsselskabet Klb ApS er stiftet medio 2021 i forbindelse med køb af ejendom i Kalundborg. Ejerskabet af virksomheden er delt mellem en privat ejer og to moderselskaber der hver ejer en tredjedel.
Michael Pedersen der sammen med sin familie er ejer af det ene af moderselskaberne, driver bygge- og entreprenørvirksomhed sammen med sin kone Mette. Udover delejerskab af projektvirksomheden, er Michael også ejer af Entreprenørselskabet P & N Byg 07 ApS der er tilknyttet som entreprenør på projektet. Mette og Michael har drevet virksomheden i 16 år og har stor erfaring fra tidligere hus- og renoveringsprojekter, senest et andet projekt i Kalundborg finansieret igennem Kameo (se lån 3360).
Finansiel information
Herunder findes et foreløbige regnskabstal for 2021 for låntagers selskab, Ejendomsselskabet Klb ApS. Da låntager er stiftet i 2021, har virksomheden endnu ikke aflagt regnskab, men de seneste offentliggjorte regnskaber for moderselskaberne er vedlagt som bilag.
Ejendomsselskabet KLB ApS Perioden 01.01.21 – 31.12.21 | |
---|---|
Bruttofortjeneste | -117.604 |
Andre omkostninger | -418.605 |
Renteudgifter | -44 |
Ekstraordinære poster | -126.167 |
Årets Resultat | -662.420 |
Grunde og bygninger | 1.775.000 |
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar | 229.991 |
Likvide midler | 63 |
Aktiver i alt | 2.005.054 |
Egenkapital | -124.186 |
Lån fra holdingselskab | 931.511 |
Langfristet gæld | 1.393.360 |
Kortfristet gæld | -195.631 |
Passiver i alt | 2.005.054 |
Potentielle risici
At investere gennem Kameo indebærer altid en risiko og kan medføre tab. Historisk afkast på platformen er ingen garanti for fremtidigt afkast. Du bør være bevidst om risikoen og selv lave en grundig vurdering af lånet og projektet, før du investerer. Selvom låntageren har leveret gode resultater, er dette ingen garanti for at de gentages i fremtiden.
Driftsindtægterne til låntageren kan variere i perioden før lånet forfalder og reducere virksomhedens likviditet. Fx kan konkurrencebilledet i sektoren forandre sig og påvirke låntagerens driftsresultat. Dette kan påvirke virksomhedens evne til at tilbagebetale lånet.
Bemærk at i det tilfælde låntageren ikke kan tilbagebetale lånet, vil Kameo agere som långiveragent på vegne af långiverne og forsøge at indkræve udestående lån og renter i dialog med låntageren. Såfremt der ikke sker fremskridt, vil Kameo indlede en proces for tvangssalg af sikkerhederne.
Bilag
Den här sidan har uppdaterats med en ny struktur. Klicka på knappen för att se innehållet i det tidigare formatet.